Klubbens vedtægter:

                                                          §1. Navn

stk.1      Klubbens navn er De Blå Kugler, i det følgende kaldet klubben

 stk.2     Klubbens hjemsted er Hjortespringbanen

                                                          §2. Formål

  stk.1    Klubbens formål er:

              At spille vintergolfgolf under hyggelige og afslappede former i perioden 1 oktober til 30 april              

               At afholde mindst én årlig tour med spil på fremmed(e) bane(r)

                                                          §3. Forudsætninger og medlemsskab

  stk.1    Klubbens medlemmer skal alle være, medlemmer af  Hjortespring Golfklub.

               Man kan være medlem af flere vinterklubber, dog skal DBK være den primære.

               Medlemmerne kan lejlighedsvis invitere gæstespillere, dog max 3 gange pr. sæson.

  stk.2.     Klubbens medlemmer skal alle have gyldig spilletilladelse

  stk.3     Det højeste medlemsantal er 16  medlemmer.

              I tilfælde af ledige pladser, kan nye medlemmer  optages inden for en periode mod at betale et beløb svarende til

              eksisterende medlemmers indestående. Medlemskab skal tilbydes nye kandidater og

               godkendes af generalforsamlingen                            

               Nye kandidater skal indstilles af minimum 3 medlemmer.

              Indkomne indstillinger behandles i den rækkefølge de modtages,

               og afgøres ved almindelig flertalsafgørelse blandt eksisterende medlemmer.

                 De Blå Kugler er i denne sammenhæng fuldstændig  uafhængig af andre klubber-i-klubben.               

           Opmærksomheden henledes på, at ethvert medlem har ret til at nedlægge veto mod optagelse

                af en bestemt ny kandidat. Der skal minimum 2 vetoer til at afvise en ny kandidat.

                 Benyttes denne vetoret, vil kandidaten imidlertid  ikke får oplyst, hvem der har udnyttet denne vetoret.

 

                                                                 §4.  Generalforsamling

  stk.1       Klubben er en selvstyrende enhed og generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed

  stk.2.      Klubbens medlemmer kan ved enstemmighed gøre hvad som helst

  stk.3       Hvert medlem har én stemme. Ved stemmelighed omkring ændringer i klubbens

          vedtægter, er det klubbens siddende formands stemme som er afgørende

  stk.4       Klubben afholder en årlig generalforsamling i forbindelse med afviklingen af den årlige

          tour inden 1 måned efter regnskabsårets afslutning  med følgende dagsorden:

 

1.       Valg af dirigent

2.       Formandens beretning

3.       Forelæggelse og godkendelse af regnskabet

4.       Forslag

5.       Fastsættelse af kontingent for det kommende år.

6.       Valg af formand og næstformand/kasserer

7.      Eventuelt

                                                               §5. Økonomi

 stk.1     Klubbens regnskabsår er fra 1 april til 31 marts

stk. 2     Hvert medlem betaler et fast månedlig kontingent på kr. 250,- kr. Indbetalingen sker til den i stk. 4 nævnte konto med automatisk overførsel via bank hver den 1. i måneden.

             Kontingent kan kun indbetales via bankoverførsel

        Kontingentet fastsættes for et år ad gangen på generalforsamlingen 

stk. 3      Der skal foreligge et af formanden og kassereren udarbejdet budget til godkendelse på generalforsamlingen

stk. 4     Såfremt et medlem er forhindret i at deltage i den årlige tour eller andre udgiftskrævende fællesaktiviteter afholdt af klubben,

             godskrives et beløb svarende til udgiften for hver af de deltagende medlemmer det    medlem der ikke deltager - dog efter fradrag af evt. ikke refundérbare deposita m.v.

             Hvis udgiften pr. deltagende medlem ikke overstiger det til enhver tid gældende månedlige kontingent foretages dog ingen godskrivning.

        Godskrivningsbeløbet findes ved nedrunding til hele multipla af det til enhver tid gældende månedlige kontingent og noteres som fremtidig månedlig kontingentindbetaling.

stk. 5     Klubbens kasserer opretter en bankkonto med ”særligt ejerforhold”, hvor dens midler løbende indsættes og hvorfra klubbens midler i øvrigt forvaltes

stk. 6     I økonomiske forhold tegnes klubben af dens kasserer

 

                                                       §6. Vinder- og tabertrofæ

  stk.1    Vinderen af en match har pligt til at bære klubbens vindertrofæ synligt på sit

             udstyr ved den efterfølgende match

  stk.2    Taberen af en match har pligt til at bære klubbens tabertrofæ synligt på sit

              udstyr ved den efterfølgende match

  stk.3    Der afholdes ingen matcher når banen er reserveret til anden side på de

        fastlagte spilledage. Matchlederskabet går på tur, således, at det er vinderen

             som har ansvaret for efterfølgende uges match, med taberen som reserve i tilfælde af forfald.

                                                           §7. Handicap og point

 stk.1     Spilles der på sommerbane, spiller de enkelte medlemmer med deres

         officielle handicap efter klubbens regler

 stk.2     Når der spilles på vinterbane, herunder til blåt flag, reguleres medlemmernes handicap internt i klubben

        med  spillehandicap i henhold til tabel for Rød Tee, Herre

 stk. 3    I tilfælde, hvor flere end 9 huller spilles på sommergreens, reguleres medlemmernes handicap internt i klubben

        baseret på spillehandicap i henhold til tabel for Gul Tee, Herre

 stk.4       Alle fremmødte medlemmer, der afleverer scorekort på en spilledag,  tildeles 2 point i klubbens interne pointssystem

                                                             §8. Udmeldelse og eksklusion

  stk.1    Udmeldelse af klubben kan ske når som helst. Ved udmeldelse tilfalder halvdelen af det enkelte medlems indbetalte månedlige kontingent klubben.

             Medlemmets øvrige andel af indbetalt kontingent, med evt. fradrag i h.t. § 5, stk. 3, refunderes til den der ønsker udmeldelse.

             Ved dødsfald skal boet efter afdøde modtage denne refusion.

  stk. 2   Ved kontingentrestance udover 3 måneder ekskluderes medlemmet automatisk, og eventuelle tidligere indbetalinger tilfalder klubben.

  stk. 3   Pr. 31. marts hvert år skal alle medlemmer have betalt aktuelt forfaldent kontingent.

                                                             §9. Opløsning

  stk.1     Ved opløsning af klubben, som kun kan foretages af generalforsamlingen,

               deles dennes formue i lige store andele, og fordeles til de medlemmer som

               på opløsningstidspunktet er medlemmer af klubben og som på datoen for beslutning for opløsning

              af klubben har betalt kontingent i h.t. nærværende vedtægter.

 

                                                             §10. Ikrafttrædelse

  stk.1    Nærværende vedtægter træder i kraft når de er endelig vedtaget af klubbens

          højeste myndighed

 

                             SÅLEDES BESLUTTET TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2001

                                Sidst ændret på generalforsamlingen den 29. april 2011